Skrubtudsens tomater



Katja Katja Katja
(Lycopersicon esculentum)

Rosa bøftomat. Determinant vækst, men jeg kniber allivel hovedparten af sideskuddene. Det er en sort jeg har fået sendt fra familie i Sibirien. Det kommer fra tante Katja, der har en datcha i Sludjanka på bredden af Bajkalsøen. Det fortaber sig i tidens tåger, men er formentlig en sovjettisk kommerciel sort hun har vedligeholdt, det kan dog også være hendes egen spontan-sort, ogstået ved mutation eller krydsning. I den del af Sibirien oplever de at tomater krydser en del. De planter ud på friland, og binder op til en ca. 80 cm. stok.
Den trives fint på friland, og modner lige så tidligt, som i drivhus. Smagen er dog langt bedre når den vokser i drivhuset varme. Så bliver den sød og saftig. Eneste ulempe er, at den kan nå at bære færdigt inden sæsonen er slut, så den skal suppleres med senere sorter. Det er en tomat jeg varmt kan anbefale, måtte jeg kun dyrke én blev det denne.



Whippersnapper Whippersnapper Whippersnapper
(Lycopersicon esculentum)

Rosa cherrytomat. Den tidligste tomat hos mig. Vokser godt som ampeltomat. Spilte frø fra tidligere år kan spire og nå at modne på friland - ret utroligt. Må ikke nippes, da den helst skal sætte frugt på alle blomsterknopper. Meget frodig lille plante..
Trives tilsyneladende bedst udendørs. Smager rigtig godt når vejret er varmt, men i kolde perioder bliver de ikke så søde. En krukke med flere planter sat op på en fod foran sydmuret er helt optimalt. Kan anbefales til at sparke sæsonen i gang.



Silvery Fir Tree Silvery Fir Tree (Markovnij)
(Lycopersicon esculentum)

Russisk sort med dekorativt fligede blade og røde frugter. Busktomat, hvor sideskud ikke skal nippes af. Fin frilandstomat, der når at modne før den får skimmel. Oprindeligt hed den Markovnij (gulerod) fordi bladene er fligede som guleroden blade, men i USA fik den sit nye navn. Jeg holder fast i det nye navn, da der er forvirring nok i sortsnavnene. Fik jeg den med originalt navn ville jeg så dyrke den fra frøene med det originale navn.
Jeg fik sorten fra en belgisk frøsamler, som jeg byttede med på GardenWeb.



Solanum spontaneum "Solanum spontaneum" - Vildtomat
(Lycopersicon pimpinellifolium???)

Viltomat med små gule tomater. Høj busktomat, sideskud skal ikke nippes. Oprindelse Chiltern Seeds via engelsk frøsamler. De fører den tilsyneladende ikke mere, og har ikke svaret på min henvendelse mht. artsnavn.
Klarer sig fint på friland, og er ikke særlig følsom for skimmel. Smagen er sød med noget vildt over sig.
home Skrubtudsen
Opdateret d. 22.7.2007