Skrubtudsens bælgplanter



Lollandske rosiner Lollandske rosiner Lollandske rosiner - ært
(Pisum arvense)

Meget gammel sort af gråært. Lav markært, med mange slyngtråde, så planterne kan holde hinanden oppe. Skal sås meget tidligt, og blive helt tørre på planten. Fra ældre samler på lolland, via Tina Hansen og Frøsamlerne.
Lollandske rosiner blev brugt som forråd før man fik kartofler. De gik ud af produktion for ca. 100 år siden. Inden da blev der solgt 44.000 tønder ærter årligt til brug for de københavnske arbejdere.
Lollandske rosiner er specielle, da de ikke koger ud som gule ærter, men forbliver hele. De skal koge et par timer.



Videmose ært Videmose ært Videmose - ært
(Pisum sativum)

Høj ært. Gammel familiesort fra Heine Refsing via Frøsamlerne.
God kvalitet. Kan plukkes over en længere periode, end det kendes fra moderne sort. Det er vi mange haveejere der sætter pris på.



Purple Podded ært Purple Podded ært Purple Podded - ært
(Pisum sativum)

Høj ært, mangetout. Gammel sort fra før 1911. Meget smukke blomster og bælge, pynter i et blomsterbed. Fra det engelske Heritage Seed Library via engelsk frøsamler. Genet for blå bælge er dominant, derfor kan det forekomme at der dukker planter op med grønne bælge. Fra dem må der ikke høstes frø til udsæd.
Ærter med blå-lilla bælge smager alle bittert, denne sort er dog den sødeste jeg kender til, og ikke mere bitter, end at mange finder den både pikant og delikat. En ært med masser af smagsoplevelse. (Sammenlignet med Blauwschokker og Blåärt).



Golden Snow Pea Golden Snow Pea Golden
(Pisum sativum)

Høj ært, mangetout. Karakteristisk er de gule bælge og blomsterne der ikke åbner sig helt, men minder om alfeklokker.
Frøet er lille glat og kuglerundt. Høstklar før Purple Podded, og knap så høj.



Prinsesse - busk tørrebønne Prinsesse - busk tørrebønne Prinsesse - busk tørrebønne
(Phaseolus vulgaris)

Prinsessebønne har hvide blomster og lyst gulbrune bønner. Gammel dansk sort nævt i havebøger tilbage omkring 1900. Kendt for at være særligt hårdfør og kunne sås 1-2 uger før andre bønner, hvis man ønsker særligt tidlige grønne bønner. Som grøn skal den dog plukkes meget spæd. Har overlevet hos familien Mortensen i Skringstrup ved Mariager, der er vegetarer og har dyrket den længe.
Prinsesse er en typisk tørrebønne, og den eneste danske sort vi kender. I Sverige har tørrebønner traditionelt haft meget større udbredelse, og de har mange gamle sorter bevaret.



Borlotto Lingua di Fuoco nano Borlotto Lingua di Fuoco nano Borlotto Lingua di Fuoco nano
(Phaseolus vulgaris)

Halvhøj shellbean. Populær italiensk sort, hvor det er de næsten modne frø der bælges og koges ti minutter. Smukke rosa blomster. Bælge og frø uregelmæssigt stribet. Typisk for denne type bønner har de fleste mørke pletter på lys baggrund, men en mindre del er modsat farvet.



Volgatyskernes stangbønne fra sibirien Volgatyskernes stangbønne fra sibirien Volgatyskernes stangbønne fra sibirien
(Phaseolus vulgaris)

Omtrent to meter høj shellbean og tørrebønne. Hårdfør, borlotto type. Blomsten er pastelviolet, men farven er svær at gengive uden at den ser helt hvid ud. Bælgene grønne med uregelmæssige røde stribe. Typisk for denne type bønner har de fleste bønner mørke pletter på lys baggrund, men en mindre del er modsat farvet. Ruslands kejserinde Katarina den Store indskrev tyske bønder til opdyrkning af stepperne ved Volga-floden i 1762-63 (samme tid og fra samme område som vores kartoffeltyskere) Under Lenin fik deres efterkommere en autonom republik. Senere deporterede Stalin dem til fangelejre i Centralasien og Sibirien, hvor de efter rehabiliteringen i 1956 bosatte sig i områderne. Denne bønne har været dyrket af en tysk familie i mere end 66 år.



Peabean Peabean
(Phaseolus vulgaris)

Omtrent to meter høj og temmelig hårdfør. De næsten runde frø er røde og hvide i et mønster der ligner Yin-Yang. Hvert enkelt bønnefrø tegner sig som en tydelig udbulning på bælgen. Oprindelse Heritage Seed Library via Frøsamlerne.
Peabean smager godt, både friske grønne, friske bælgede og tørrede. Bælgene bliver ikke ribbede, men de tykke bønnefrø løsnes under kogning.






home Skrubtudsen
Opdateret d. 27.7.2007